Det miljøterapeutiske grundlag

På Rosenhøj arbejder vi ud fra en psykodynamisk, miljøterapeutisk faglig tilgang. Det betyder, at vi altid har vores beboeres konkrete problemstillinger i fokus, og at vi kommer deres behov i møde ved at skabe og fastholde et stabilt og pålideligt miljø.

Miljøterapi på socialområdet indebærer, at vi anerkender hvordan vores institution som helhed (organisering og de fysiske rammer) sammen med relationerne mellem både beboere, omgivelser og personale er med til at fremme psykisk udvikling. Når vi samtidig bruger den psykodynamiske tilgang, hvor psykiske problemer forstås som en reaktion på ubearbejdede følelser, så har vores behandling fokus på, at beboerne gennem udvikling skal lære at acceptere og forholde sig til egne følelser.

Vi er i fuld gang med at implementere den mentaliseringbaserede tilgang i vores miljøterapi. Det betyder, at vi gennem udvikling træner beboerne til bedre at kunne fortolke og forstå både egne og andres sociale adfærd.

Derfor modtager vores personale uddannelse og løbende supervision fra Center for Miljøterapi.

Metode Rosenhøj

Beboerne på Rosenhøj har alle psykiske udfordringer, som gør det vanskeligt for dem at indgå i forskellige sociale sammenhænge. Derfor arbejder vi målrettet på at træne dette område ved at skabe sociale sammenhænge og styrke deres samarbejdsrelationer. Det gør vi ud fra:

# En anerkendende pædagogisk tilgang

Som miljøterapeuter er vi ægte interesserede i og nysgerrige på beboernes deltagelse og samarbejde omkring aktiviteter. Vi søger at møde beboerne uden vores egne antagelser om, hvad et godt liv er. Vi gør alt for at vise, at beboerne er ok, som de er.

Til gengæld forventer vi, at beboerne som udgangspunkt både kan og vil bidrage til fællesskabet. At de er interesserede i fælles oplevelser og i at styrke deres sociale relationer til andre.

# En individuel og jeg-støttende miljøterapeutisk praksis

Vores adfærd er så jeg-støttende som muligt. Det betyder, at vi forsøger at hjælpe beboerne med at få en god ramme om deres dagligdag og de aktiviteter, der foregår. Vi reflekterer åbent og sammen med beboerne over både fordele og ulemper ved de valg, de selv træffer.

Når vi lægger pædagogiske behandlingsplaner med hver enkelt, så støtter vi op om, at delmål i form af bittesmå skridt fremad er vigtigere end at forsøge at indfri urealistiske drømme om større mål.

# Ro og rammer omkring hverdag og fest

På Rosenhøj har vi faste rammer for både hverdagens aktiviteter, weekenderne og fridagenes fester og udflugter. Det er med til at skabe så meget ro omkring beboerne som muligt, som netop er vigtig for at komme sig ovenpå psykisk sygdom.

For helt konkret at give beboerne tryghed, så skemalægger vi så meget som mulig. Mange samarbejdsaktiviteter fremgår af beboerens uge- eller dagsplaner, og alle fællesarrangementer lægges ind i meget faste rytmer og traditioner for hele Rosenhøj, så intet kommer bag på nogle.

# Stærkt fokus på at fastholde færdigheder

Sammen med hver enkelt beboer har vi fokus på, hvad han/hun allerede kan. Vi holder øje med, at vedkommende bevarer disse færdigheder og udvikler på dem.

Det gør vi ved træning i valgmuligheder. Beboerne bliver sat i nogle valgsituationer omkring stort og småt, når vi har aktiviteter sammen. Dette styrker beboerens selvbevidsthed og lyst til selvbestemmelse og er en vigtig del af recovery-tanken.

# Samarbejdet om det fælles tredje

Vi gør ikke ting for vores beboere, men vi gør ting sammen med vores beboere. Et samarbejde omkring det fælles tredje er en meget stærk metode, når det bliver vanskeligt ellers at reflektere og tale sammen.

Det fælles tredje er en aktivitet, som miljøterapeut og beboer er fælles udføre – uden at det er noget, som den ene gør for eller ved den anden. Så får vi et arbejdsfællesskab omkring en meningsfuld aktivitet, og der opstår relationerne i løbet af samarbejdet.