Målgruppe
Fonden Rosenhøj er et bofællesskab, der henvender sig til voksne med psykiske lidelser i et sådant omfang, at det medfører udfordringer for deres sociale liv i forhold til både samfund og deres nærmeste. Borgere, som bor på Rosenhøj, har brug for kombinationen af fællesskab, individuelle løsninger og ikke mindst rummelighed.
Vi tilbyder et beskyttet bofællesskab, hvor vores professionelle behandling tager udgangspunkt i en miljøterapeutisk tilgang. Her arbejder vi målrettet med at styrke beboernes selvværd og sociale kompetencer, så de kan komme til at leve et godt liv ud fra egne forudsætninger.
Grundig udredning og individuelle løsninger
Vores beboere er i alderen 18-70 år og har psykiske lidelser inden for områderne angst, depression, forandret virkelighedsopfattelse og personlighedsforstyrrelser. Det er for nogle en konsekvens af et længerevarende misbrug. Vær opmærksom på, at vi stiller det krav, at vores beboere skal være aktive omkring at komme ud af et eventuelt misbrug.
Vi yder et grundigt udredningsarbejde, når vi får visiteret en borger, og på den baggrund tilbyder vi individuelle løsninger, som altid er tilpasset den enkelte borger.
Lovgivningsmæssigt er vi godkendt til §107 anbringelser under Serviceloven og tilbyder midlertidigt ophold til borgere, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har brug for det.
Vi har også enkelte §108 anbringelser som dog er under udfasning. Gruppen omfatter længerevarende botilbud til voksne, der på grund af en markant nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har brug for omfattende hjælp i dagligdagen, men vi har hverken faciliteter eller det fornødne personale til at udføre omfattende sygepleje opgaver eller personlig pleje udover guidning.
Takst for ophold på Rosenhøj
Taksten for et ophold på Rosenhøj er 72.057 kr. pr. måned (2024-priser). Ifølge gældende regler er det op til den enkelte kommune at definere egenbetaling,. Rosenhøj kan opkræve egenbetaling, hvis kommunerne beder om det.
Se vores ledige pladser her på Tilbudsportalen.
Vi tager gerne mod besøg efter aftale.
For visitation og målgruppevurdering send en mail til sikkerpost@rosenhoej.dk